©  Foto:

Rønnes Hotel

Rønnes Hotel har den perfekte beliggenhed i det gamle fiskerleje Slettestrand ved Svinkløv kun 10 min. gang fra Jammerbugten/Vesterhavet, der er kendt for sine lyse, hvide og brede strande.

 

Er du til MTB eller vandreture, så har vi en del afmærkede ruter i Svinkløv Plantage og Fosdalen, begge beliggende i kun gåafstand fra hotellet.

Hotellet har gennem generationer været det naturlige samlingspunkt i området for ethvert selskab og den ideelle ramme om alle typer arrangementer, uanset om det drejer sig om konferencer, weekendophold, firmafest, middage, receptioner, mindehøjtidelighed eller et stort bryllup.

Hotellet har 63 rummelige, lyse dobbeltværelser, med eget bad og toilet heraf 4 større suiter samt 1 brudesuite med sofagruppe, 9 Superior-værelser med havedør og egen vestvendt terrasse, og større familieværelser med mulighed for opredning til max 2 store børn.

Alle værelser er røgfrie – har hårtørrer, tv med danske tv-kanaler som DR1, DR2, Ramasjang, Tv Nord Salto, derudover er der trådløst, gratis WIFI/bredbånd 1000/1000 Mbit på hele hotellet.

Alle hotellets værelser kan tilpasses kundens behov med ekstra opredning, samlede eller adskilte senge m.v. Ligeledes kan alle værelser hurtigt laves til enkeltværelser, hvis det ønskes.

Hotellet er røgfrit. Hos os kan vi desværre ikke tilbyde værelser, hvor det er tilladt at medbringe hunde eller andre kæledyr.

For tilbud på værelsespris – kontakt os direkte eller tjek vores online booking på vores hjemmeside. Husk vi matcher alle online priser ved booking direkte her på vores side

 

Del dine oplevelser:

VisitJammerbugten © 2024
Danish