Blokhus Nytårsbad

Blokhus Nytårsbad 2023

9.11.2023
Foto: VisitJammerbugten

Hold på nytårshat og briller når Destination Blokhus gentager succesen og inviterer alle badenymfer og strandløver til et forfriskende nytårsbad på Blokhus Strand.

Det er blevet en tradition og et stort tilløbsstykke med flere hundrede badende deltagere, når Erhvervsforeningen Destination Blokhus inviterer til det store nytårsbad i det friske Vesterhav for foden af Sømærket. I år inviteres alle til den forfriskende dukkert i bølgen blå lørdag 31. december kl. 11.00.

Niels Christian Hem, medlem af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune byder velkommen og holder badetalen kl. 10.55, inden nytårshornet lyder som signal på, at nu kan alle gæster gå i vandet - anført af Søstjernerne.

Hvis man synes, det er en udfordring at bade i Vesterhavet om vinteren, så er det utroligt sundt for kroppen og derfor en sund måde at slutte året af på og varme op til aftenens fest. Efter den livsbekræftende oplevelse vil bestyrelsen for Blokhus og Omegns Grundejerforening skænke en Blokhus Bitter til alle badende, inden Søstjernerne synger for på badesangen.

Desuden vil Saunahytten i år opstille to saunaer på den brede strand i forbindelse med arrangementet. Her er der mulighed for at bestille nytårs saunagus, men man kan også benytte en sauna uden tidsbestilling, hvis man gerne vil varme sig efter det forfriskende nytårsbad.

Alle der ankommer i bil, bedes køre mod højre for at parkere.

Vinterbad

Foto:Poul Nymark

Del dine oplevelser:

VisitJammerbugten © 2024
Danish