Råvaremarked

Blokhus Råvaremarked

4.7.2020
Foto: Anne Nøhr Ringgren

I den gamle strandingsgård i centrum af Blokhus afholdes der hver tirsdag kl. 10-14 frem til og med den 4. august 2020 Blokhus Råvaremarked

Oplev den hyggelige gård og den intime markedsstemning når der afholdes det store, velkendte og meget populære Blokhus Råvaremarked i gården ved Strandingskroen og Futten i Blokhus.

Strandingsgården var også tidligere anvendt som handelsplads. Den var centrum for skudehandlen imellem Danmark og Norge, hvor der blandt andet blev udvekslet tømmer for smør. 

Råvaremarked Blokhus

Foto:Anne Nøhr Ringgren

Den dag idag syder pladsen også af handel og gode tilbud på en lang række spændende lokale varer. I boderne kan du få smagsprøver og få en god snak med de lokale handlende om varerne.  

På markedet vil du kunne opleve et væld af spændende kvalitets produkter fra 24 lokale leverandører indenfor fødevarer og brugskunst. 

Råvaremarked Blokhus

Foto:Anne Nøhr Ringgren

Nyd stemningen og køb ind i boderne, der blandt andet byder på smagfulde grøntsager, frugt, kød, fisk, salt, brød, marmelade, pesto, honning, vin, snaps, gin, øl, ost, pileflet og skulpturer.

Afslut besøget med en forfriskning på en af de omkringliggende restauranter i feriebyen, en tur til den smukke brede sandstrand eller måske med et besøg hos en af attraktionerne Skulpturparken Blokhus, Museum for Papirkunst, Blokhus Saltcenter eller Haven i Hune

Bag Råvaremarkedet står Hune-Blokhus Borgerforening.

Futten restaurant Blokhus

Foto:Anne Nøhr Ringgren

Del dine oplevelser:

VisitJammerbugten © 2024
Danish