Mountainbike i Gateway Blokhus
Gateway Blokhus er indgangsportalen til masser af naturoplevelser som f.eks. en god vandre- og løbetur i klitplantagen eller en hyggelig stund omkring bålet.
Mountainbikeruten i Gateway Blokhus er 10 km og afspejler årstiden.
I visse perioder på året vil der være fugtigt eller meget tørt. Det betyder, at ruten bliver mere udfordrende. Sporet er primært singletrack, men der er flere steder, hvor man kan overhale. Selve sporet ligger godt gemt inde i skovbunden omkranset af træer og buske. Det gør sporet til en helt unik naturoplevelse.
En anden gevinst er, at selv på dage med meget blæst og regn mærker man det næsten ikke.
> Se kort over MTB-ruten i Gateway Blokhus
I Gateway Blokhus i Blokhus Klitplantage kan familien nemt tilbringe en dag. Udover den 10 km mountainbikerute findes der motionssti, flere vandreruter og en naturlegeplads af høj kvalitet. På det store picnicareal kan du nyde din medbragte madpakke på et af de opstillede borde-bænkesæt, eller du kan vælge selv at bage jeres eget brød på bålstedet eller i naturbageovnen. Har du ikke selv medbragt dejen, så kan du hente den hos Hune Bageri