Skovsgård Hotel

Global Garden Party på Skovsgård Hotel

Foto: Skovsgård Hotel

Global Garden Party i Skovsgård Hotels hyggelige have, er en kærkommen sommertradition, der vender tilbage igen for ellevte år i træk. Dette års program er spækket med det allerbedste fra musikskuffen, og du kan næppe blive skuffet over de seks koncerter i år.

 

De seks koncerter afholdes som altid i Skovsgård Hotels smukke have, som sætter de helt rette rammer for de forskellige temaer, som præsenteres for hver enkelt koncert. 

Skovsgård Hotel

Foto:Skovsgård Hotel

Torsdag den 6. juli kl. 15.00 er startskuddet for dette års Global Garden Party og det bliver Glad Garden Party der lægger ud. En eftermiddag/aften med Glad musik og livsglade bands. Dagen byder på ikke mindre end 5 bands, og en altid veloplagt Bo Young som konferencier, til at binde det hele sammen. 
Glad Garden Party er er udviklet med særligt fokus på væresteder, aktivitetscentre og bofællesskaber mv. Men alle er velkomne til et brag af en havefest kl. 15.00-20.00.

Torsdag den 13. juli spiller The Muleskinners kl. 16.00-20.00
The Muleskinners spiller country med en friskhed og ægthed, som man sjældent hører uden for U.S.A. Deres uforfærdede sang og ligefremme optræden, er sammen med en unik guitar-banjo finger-pickin’-stil, stolte kendetegn for denne trio. 

Torsdag den 20. juli spiller Johnny Madsen Jam kl. 16.00-20.00
Johnny Madsen Jam har gennem 10 år oparbejdet et renommé som et solidt, autentisk cover band. Med en autentisk vokal i forgrunden, den akustiske guitar, kontrabassen og et minimalt trommesæt vil Skovsgård Hotel og Brovst Musikforsyning invitere til en eftermiddag i Skovsgård hotels have, med Johnny Madsens sange. 

Torsdag den 27 juli spiller One Love Marley Band kl. 16.00-20.00
Med hele 13 musikere på scenen, der får stor ros fra Marleykendere, og en sans for det store detaljearbejde. Der bliver kælet for signaturer og riff, så musikken lyder ægte. Det er meget mere end bare et festband, der smækker en Marley sang på sætlisten.

Global Garden Party By Night

Torsdag den 3. august spiller Creole Catz kl. 20.00-22.00
Der er garanteret en herlig jazzoplevelse med Creole Catz’ medrivende og alsidige jazz- og boogie-repertoire, der rammer både det unge og det modne publikum. Louis Prima, Louis Jordan, lidt Just Frost, Louis Armstrong samt evergreens af John Mogensen.

Fredag den 4. august spiller Finnegans Hell kl. 20.00-22.00
Kan svenskere lave keltisk Folkerock? Ja, det kan de i allerhøjeste grad Siger Flemming Fra Brovst Musikforsyning. Siden 2010 har Finnegan’s Hell været drivkraften bag den såkaldte Nye Bølge Af Svensk Keltisk FolkeRock. Og selvom det kan lyde selvmodsigende, har bandet fået roser fra kelternes hjemland. Tag turen til Skovsgård Hotel, og oplev denne aften.

Husk der er også mulighed for at få en overnatning på Skovsgård Hotels nyrenoverede værelser.
 

Overnatning på Skovsgård Hotel

Foto:Skovsgård Hotel

Billetter til arrangementerne sælges på Brovst Musik hvor der også kan bestilles en koncertmenu.

Koncerterne på Skovsgård Hotel arrangeres af Brovst Musikforsyning og Skovsgård Hotel med støtte fra Kulturstyrelsen og Jammerbugt Kommune.

Et tidligere jernbanehotel videreføres som et socialøkonomisk hotel

Skovsgård Hotel er et særligt hotel. Det er drevet på socialøkonomiske vilkår, hvor de tilbyder job til mennesker, der er ansat på særlige vilkår.

I 2015 bragte DR en udsendelse fra hotellet, som hedder "Halløj på hotellet".

Skovsgård hotel

Se >>Halløj på hotellet<< fra DR

Foto: VisitJammerbugten

Del dine oplevelser:

VisitJammerbugten © 2024
Danish