Camping for familien
Campingferie langs Den Nordjyske LidoCamping er sjovt for hele familien. Det giver luft, god plads og der er masser af sjove aktiviteter for alle.
Slå lejr på en af de mange campingpladser i Jammerbugten, og du vil næppe fortryde det. Pladserne ligger i noget af Danmarks flotteste natur - mange tæt på stranden, de smukke klitter, udsigterne og Vesterhavet.
Når du er på camping langs Jammerbugten, så er der gode oplevelsesmuligheder både for børnefamilier og campister uden børn.
Læg vejen forbi en af badebyerne langs kysten. Blokhus, Slettestrand eller Thorupstrand er altid populære eller tag måske en tur til en af de hyggelige havnebyer langs Limfjorden. Nyd oplevelserne i naturen eller inviter dine nærmeste på en shoppingtur eller et restaurantbesøg. Området er samtidig fyldt med store events hele året, og du kan også altid kigge nærmere i begivenhedskalenderen omkring aktuelle aktiviteter.
Der er noget for enhver smag. Du kan søge natur- og outdoor pladserne eller måske finde ønskepladsen for familien, hvor du trygt kan slippe børnene løs i et sandt mekka af aktiviteter og underholdning.